Om Gyrdinden

Om Birgitte Gyrdinde

F. 1965
Jeg har levet sammen med min mand i 24 år, arbejdet bevidst med personlig udvikling i 20 år, været professionel kunstnerinde i 19 år, holdt foredrag i 14 år, afholdt kurser for grupper i 8 år, vejledt og rådgivet i 6 år.

Siden 2014 har jeg levet i et åbent forhold, der har givet mig erfaring med andre partnere – i elskerforhold og i dybe mandevenskaber. Jeg er kommet tæt på mænds inderste drømme, længsler og lidenskaber – og opdaget at jeg har evner for at inspirere, forløse og være katalysator for at de kommer til udtryk, bevidstgørelse og bliver til virkelighed.

Som professionel hjælper får jeg jævnligt supervision, for at kunne levere den optimale service. Jeg bruger hele min personlighed i sessionerne – og det kræver sin kvinde. Mine supervisere er to meget erfarne uddannelsesledere fra Organisk Krops- og Psykoterapi, som er grundlaget for min praksis.

Jeg bor sammen med min livsledsager Hans Erik og vores søn (vores datter er flyttet hjemmefra) på Førslev Gl. Mølle på Midtsjælland 1 times kørsel fra København.

Medlem af: Kvindelige Eventyrere – Danske Billedkunstners Forbund – Organisk Psykoterapis Landsforening

Ved siden af arbejdet som gyrdinde – er er jeg kunstnerinde og udfører bestillingsopgaver samt skaber frie malerier med kroppen og relationer i centrum. www.birgittegyrd.dk

Hans Erik Rasmussen driver rejsebureauet Gyrd Rasmussen Travel, og er ekspert på skræddersyede eventyr i Sydamerika. Som ung var han bosiddende på kontinentet i fem år og gift med en argentinsk kvinde.  www.gyrdrasmussentravel.dk

Desuden er han uddannet organisk psykoterapeut. Han arrangere rejser, hvor han har stressede erhvervsledere med på vandring og retreat i Andesbjergene.
Har ledet mandegrupper og fra januar 2017 starter han en gruppe op igen med mødested i Førslev Gl. Mølle.
www.hans-erik-rasmussen.dk

 

 

Birgitta, fotos, juli 2015 (4) - kvadratisk
Peru 2015, 11 Taquile (162), 1600, kvadratisk, duo